Kommunikationspraktikant søges til Coworking Plus

Skærmbillede 2021-05-18 kl. 10.46.43

Er du vores næste praktikant til kommunikation og SoMe?

Coworking Plus er Syddanmarks største kontorfællesskab, hvor vi råder over mere end 5.000 kvm. I huset er der 450 kontorpladser og mere end 400 coworkers fordelt på over 120 virksomheder! 

I 2016 rykkede vi ind i de gamle cykelfabrikker på Kochsgade 31D, 2. sal, hvor vi holder til i dag! Det er kun en kort cykeltur fra banegården, da vi ligger i det gamle Skibhuskvarter. Bussen holder også næsten lige ude foran døren, så det er let at komme til og fra. Hvis du er i bil, er der gratis parkering i baggården! Atmosfæren er meget åben, og der er plads til alle!

Vi søger en praktikant fra sommer/efterår 2021 til at arbejde med kommunikation og markedsføring. (Den specifikke dato bliver aftalt senere i sammenråd med jer).

Hvad du kan forvente af praktikken hos os

Som praktikant kan du forvente at arbejde med følgende:

  • Digital markedsføring med blandt andet sociale medier, nyhedsbrev, SEO, osv. 
  • Kommunikation internt og eksternt til vores brugere og følgere
  • Generel styring af kommunikationen for Coworking Plus
  • Ad.hoc opgaver inden for markedsføring

Du kommer til at arbejde tæt sammen med CEO og Co-founder Mads Fugl, som står for alle de daglige beslutninger. Vi er selvfølgelig påpasselige i forhold til COVID-19, så hvis det bliver nødvendigt, kan man komme til at arbejde hjemmefra.

Ønsket profil

Vi har umiddelbart ikke nogle krav til, hvilket uddannelse du er i gang med. Det eneste krav, vi har til dig, er, at du har en fed personlighed, kan lide at tage ansvar og er klar til at networke med alle de andre coworkers i huset! Vi ser gerne, at du kan finde ud af at arbejde selvstændigt, samtidig med, at du er proaktiv i forhold til at iværksætte nye initiativer! Vi arbejder side om side med en masse forskellige virksomheder, så der er rig mulighed for at møde en masse nye mennesker med forskellige fagligheder!

Send din ansøgning hurtigst muligt og så kalder vi til samtale. Vedhæft gerne CV, samt en beskrivelse af hvorfor du passer godt ind. Vi glæder os til at se, hvad du kan! 

 Du kan se vores hjemmeside herunder, hvis du vil vide mere om, hvad vi laver:

https://www.coworkingplus.dk/

Spørgsmål?

Send din ansøgning til Magnus@coworkingplus og så hører du fra os snarest!

Share this Article

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email