Corona blev starten på en bølge af positive budskaber

Coworking Plus har for nyligt fået udsmykket huset med positive budskaber af Peter Dam Designstudio, ligesom mange andre virksomheder og organisationer rundt omkring i landet.

Værkerne kan findes spredt rundt i huset her hos Coworking Plus, og er blevet døbt ‘Smilende Vægge’.

Den pludseligt eksploderende interesse for Peter Dams koncepter kommer i kølvandet på plakatkampagnen med de positive corona-historier i Odenses gågader, under nedlukningen af samfundet, i forbindelse med anden bølge af corona-pandemien.

Peter Dam fortæller:

”Vi har ikke siddet stille siden kampagnen, der satte de første små ringe i vandet på det der nu er blevet en bølge af efterspørgsel på værker med positive budskaber ude i de danske virksomheder. Det er en lidt speciel, men rigtig god følelse, når en direktør ringer og beder os om at hjælpe til at sprede god karma og rum for refleksion på et kontor.”

- Peter Dam

Værkerne, der ifølge kunstner, Peter Dam, er med til at skabe velvære, inspiration og tryghed på arbejdspladsen, gør medarbejderen mere tilbøjelig til at have succes på jobbet.

Mads Fugl, der er cofounder af Coworking Plus, et spirende kontorfællesskab centralt placeret i Odense, fortæller om sine tanker bag de positive værker.

”Jeg var personligt helt vild med kampagnen i gågaderne, og selvom humøret som regel er meget højt blandt vores medarbejdere og de startups der har til huse hos Coworking Plus, er det en god investering, hvis vi kan gøre det endnu sjovere at gå på arbejde, og sikre at alle glæder sig en lille smule mere til at komme tilbage på arbejde, f.eks. efter en periode med fjernarbejde.”

- Mads Fugl

Blev kontaktet af kroniske influencers

Peter Dam laver ikke kun ’Smilende Vægge’ for virksomheder. I kølvandet på projektet hos Coworking Plus blev kunstneren kontaktet af foreningen ’Kroniske Influencers’ – en forening for voksne med kroniske lidelser, der nedbryder tabuer og inspirerer til et positivt liv på trods.

Medstifter af Kroniske Influencers, Nanna Mariussen, fortæller:

”Vi opdagede, som så mange andre, Peters værker i Fyens Stiftstidende, og tænkte med det samme at vi kunne bruge konceptet til at lave noget lignende for foreningen, så vi ringede til Peter og spurgte om vi måtte arbejde videre med hans koncept, men det blev i stedet startskuddet til et samarbejde, som vi snart deler med resten af Verden.”

- Nana Mariussen

Projektet går ud på at hverve nye medlemmer til foreningen gennem en plakatkampagne, der skal animere flere til at hjælpe og inspirere hinanden i det daglige.

Ifølge Nanna Mariussen er der mange kronikere, der føler sig alene, og kampagnen kan på den måde være med til at tydeliggøre fællesskabet.

Foruden arbejdet for Kroniske Influencers er Peter Dam også blevet kontaktet af Spinderihallerne i Vejle, der ønskede at gøre det til en positiv oplevelse at gå på toilettet… Den lader vi bare lige hænge, og opfordrer i stedet til at kigge forbi.

Smilende Vægge

Peter Dams projekt, som også går under navnet ’Smilende Vægge’ går ud på at se om man kan sprede god energi med værker bygget på MOTIVATION, INSPIRATION OG REFLEKSION. Meningen er at få beskueren til at stoppe op, og sige WAUW, derefter undrer sig med AHA og til sidst reflektere over budskabet, der godt kan tage lidt tid at afkode og ender med et YES.

Når man løser koden, slår hjernen en lille kolbøtte, der udløser en belønning – og den lille kolbøtte gør at man lige skal tjekke at man stadig kan løse koden hver gang man går forbi væggen – og så får man den der YES igen. Altså en slags visuel krammer.

Peter Dam
Peter Dam har til huse i et lille design studio på 2. sal i hjørnet af gården ved Old Irish Pub i Vintapperstrædet. Herfra laver han sammen med sin makker, Casper Harboe i den fælles virksomhed, Hovedselskabet, koncept- og fotoarbejde for virksomheder i hele landet
Peter Dams grafiske evner er ikke vokset ud af ingenting. Mange af hans idéer og arbejdsmetoder er vokset direkte ud af graffitimiljøet, som han tidligere var en del af.

Mads2000k-8
Because we believe that Coworking is the future for offices"

Mads Fugl - Co-Founder and Director

Ready to unlock your company´s full potential?

Fill out the form, book a tour and you will hear from me

*Du skal muligvis deaktivere AdBlocker for at indsende din forespørgsel.