Hos Coworking Plus er vi taknemmelige for alle de virksomheder, som befinder sig i huset og vi vil gerne præsentere Thomas Grønbek Anderen
En af disse er Thomas Grønbek Andersen, som ejer advokatfirmaet Grønbek Andersen. Til daglig er Thomas til at finde på hans lukkede 2-mandskontor på 2. sal.
Thomas’ specialer er IT og GDPR, som indebærer alt fra digitale forhold, markedsføring, sociale medier, digitale sexkrænkelser og alt, hvad der er relateret til disse. Udover dette er laver han generel erhvervsrådgivning og ledelsesrådgivning.
”Altså jeg har været kundeservicechef på TV2 i mange år, så jeg er opflasket med at give god service, og det er det, som jeg prøver på”.

Hvorfor Coworking Plus?
”Fra starten, havde jeg en god mavefornemmelse for Coworking Plus. Jeg har klienter heroppe, som jeg har besøgt, og jeg har egentlig altid syntes, at kontorene var fede.
De kontorer som Coworking Plus tilbyder, passer til Grønbek Andersens behov, idet jeg gerne vil skille sig ud i forhold til andre advokatfirmaer. Min intention med indretningen er, at jeg gerne vil tiltrække det lidt yngre segment og være mere tech-startup orienteret.
Jeg kan supergodt lide den afveksling, som der er heroppe. Der er så mange forskellige mennesker og forskellige virksomheder, og man møder dagligt nye ansatte ude ved kaffemaskinen, hvilket er en fest. Jeg har endnu ikke haft en klient heroppe, som ikke var imponeret over miljøet og hvor fedt der er heroppe. Det giver mig god positiv energi.
Coronapandemien
Selv her i corona tiden, hvor der er lavt blus her, så synes jeg stadig, at det er enormt dejligt at komme herop. En af de helt klare fordele er, at der er så mange forskellige kompetencer på tværs af virksomheder og menneskerne. I stedet for at leje et kontor andetsteds, hvor man skal stå for det hele selv og måske er bundet i flere år, så passer den her fleksibilitet meget bedre til mine behov, hvor jeg ikke behøver have tanke på de basale ting, men kan koncentrere mig om mine klienter og at vækste min virksomhed. Selv her i corona perioden, hvor der er meget lavt blus, så synes jeg stadig, at det er enormt dejligt at komme herop. På det personlige plan, synes jeg, at jeg er kommet enormt godt fra start, trods corona situationen. Der er et marked for personlig rådgivning selv i disse tider, hvis man griber de teknologiske muligheder og er it-minded. Man kan sagtens holde klient møder online”.
”En af de klare fordele heroppe er Plug’N’Play, som indebærer fleksibilitet og mobilitet – jeg kan fra dag-til-dag skifte kontor, hvad enten jeg skal skalere op eller ned”.
”Der findes mange forskellige kontorfællesskaber, men de passede ikke lige til mig og mine klienter”.
Open space vs. Lukket kontor?
”I løbet af en arbejdsdag taler jeg i telefon cirka halvdelen af tiden. Ved at jeg har et lukket kontor, kan jeg tale uforstyrret og personligt, da flere af mine samtaler er fortrolige. Jeg har indrettet mit kontor, så det er muligt for mig at have en-til-en møder. På den måde behøver jeg ikke booke mødelokaler 1-2 gange dagligt, da det meste kan foregå på mit eget kontor”.
Fremtidsudsigter:
”Jeg vil selvfølgelig gerne vækste min virksomhed. På nuværende tidspunkt, synes jeg, at det er helt vildt dejligt at være mig selv og tage beslutninger og være en digitalnomade på egen hånd- omvendt ser jeg også potentiale i at vækste og få flere medarbejdere, fordi jeg har meget at lave”.
”Jeg har en freelance sekretær og en freelance bogholder tilknyttet, men det ville give mening i fremtiden at få en blæksprutte på kontoret til at hjælpe mig med de lavthængende frugter. Men hvordan kan virksomheden blive større og på samme tid give Thomas rådgivning? For de er jo kun mig, der kan give Thomas rådgivning. Disse er nogle af de udfordringer, som jeg bobler med”.
En god oplevelse som Coworking Plus har muliggjort for dig?
”Jeg har fået en græsk klient, som sendte mig materiale, hvorfor jeg havde brug for at tale med nogen om det, som kunne græsk – naturligvis inde for fortrolige rammer. Jeg spurgte, om der var nogen her i huset, som kunne græsk – så sad Maria nede i stueetagen. På den måde kunne jeg hurtigt opnå nogle gode tips til græsk og den græske forståelse – uden at skulle forlade huset, da de øvrige ansatte er venlige og behjælpelige”.